Hvordan påvirker luftfugtigheden, hvordan ozon fungerer?

Den relative luftfugtighed, vi har i vores hjem og lokaler, afhænger af mange forskellige faktorer såsom hvor mange personer der opholder sig der, hvilke aktiviteter der foregår, temperatur, årstid, ventilation osv. Det er godt at vide, hvordan luftfugtigheden i visse tilfælde kan påvirke, hvordan ozon virker, når du bruger en af vores ozongeneratorer.
Hvordan ozon fungerer og præsterer, afhænger af flere forskellige parametre som temperatur, ventilation og frem for alt hvilken type lugtskade, der skal behandles. Her ser vi nærmere på en af de vigtigste parametre, nemlig relativ luftfugtighed (RH).

Professionelle lugtsaneringsfirmaer har ofte adgang til ozongeneratorer med dedikeret tilførsel af luft for at opnå specifikke resultater. Det kan enten være ren ilt eller såkaldt tør luft – det vil sige luft, hvor en stor del af fugten er fjernet.
For en ozongenerator beregnet til hjemmebrug gælder det dog, at luft fra det omkringliggende rum suges ind i generatoren, og ozon produceres ud fra det iltindhold, som findes i luften. Vi har alle forskellig relativ luftfugtighed i vores hjem, men de fleste ligger mellem 40 % og 60 % (det, som regnes for normalniveau ifølge svenske Boverket, er mellem 20 % og 70 %). Derfor er den relative luftfugtighed i indtagsluften vigtig – både for produktionen af ozon og for, hvad der sker bagefter.

Vi anbefaler en naturlig luftfugtighed i det standardmæssige interval 40–60 %, hvilket gør, at ozon er effektivt mod både lugte og mikroorganismer. Overlad håndtering af iltflasker og manipulation af luftfugtigheden til professionelle lugtsaneringsfirmaer, som kan sikre den præcist optimale procent.
Hvis du ønsker at dykke dybere ned i, hvordan luftfugtighed påvirker ozon teknisk set, diskuterer vi det mere detaljeret nedenfor.

Lad os starte med produktionen af ozon.
Jo tørrere luften er, desto bedre er det for ozonproduktionen. Fugtigheden i luften påvirker nemlig produktionen på flere måder.
Ozon produceres, når elektricitet splitter iltmolekyler (bestående af to iltatomer) i enkelte atomer. Disse frie iltatomer forbinder sig derefter med andre iltmolekyler og danner ozon (bestående af tre iltatomer). Denne form for elektricitet kaldes koronaudladning. Hvis der er fugt på det materiale i generatoren, der skaber koronaudladninger, bliver udladningerne svagere, hvilket fører til, at der produceres mindre ozon. Op til 50 % RH er denne forringelse ubetydelig, men den tiltager hurtigt derefter. Ifølge forskning er forskellen i ozonproduktion 40 % mellem 20–50 % RH og 90 % RH.

Fugt kan også reagere med det ozon, der allerede er skabt, og dermed reducere mængden af ozon, som når ud i rummet. Fugt – dvs. vanddamp – består af to brintatomer og ét iltatom, det velkendte H2O. Dette kan omdannes til hydrogenperoxid, H2O2, ved at det tredje iltatom i ozonet overføres til vandmolekylet. Ozonet bliver således til almindelig ilt igen.
I vand findes desuden naturligt hydroxidioner (én iltatom og ét brintatom, OH-), som kan reagere med ozonpartikler og skabe forskellige radikaler. Det bidrager også til, at mindre ozon når ud i rummet og kan gøre sit arbejde. Kvælstofoxider (hvor iltatomer kombineres med kvælstofatomer i stedet for brint) kan også skabes ved hjælp af fugt – hver kemisk reaktion bruger en del af ozonmolekylerne op.

Hvad sker der derefter?
Ozon har en halveringstid på ca. 30 minutter ved stuetemperatur og gennemsnitlig RH. Hvis RH falder, øges ozonets levetid – i laboratoriemiljø er levetider på op til 25 timer blevet målt i helt stillestående luft med 0 % fugt, hvilket vi naturligvis ikke oplever i hverdagen.
Hvis lav RH medfører, at ozonproduktionen er mere effektiv, ozonet reagerer mindre og har længere levetid – er det så ikke oplagt at vi ønsker så lav RH som muligt? Faktisk ikke – nogle gange er det ønskeligt med disse radikaler, og fugt spiller en vigtig rolle.

Lugt
Lugt forstærkes af høj RH. Et klassisk eksempel er uldtøj, som får en markant lugt, når det bliver fugtigt. Det skyldes, at uld indeholder svovl, som danner den karakteristiske lugt ved kontakt med fugt. Når tøjet tørrer igen, forsvinder lugten. Lugtmolekyler er ofte flygtige og opløses lettere, når der er flere vandmolekyler til stede, hvilket gør, at de lettere når næsen og opleves som stærkere. Slimhinderne i næsen fungerer desuden bedre i fugtig luft end i tør, hvilket betyder, at næsen bedre opfanger lugt.

At der er flere lugtmolekyler i luften betyder samtidig, at de ikke er bundet til materialer – og dermed lettere kan nedbrydes af ozon. På den anden side har ozon en kortere levetid ved høj RH, hvilket begrænser dets evne til at sprede sig og nå ind i hjørner og sprækker. Her kommer radikalerne til nytte, da de er meget reaktive og sammen med ozonet hurtigt nedbryder lugtmolekyler. Læs gerne mere om dette her.

Skimmelsvamp
Som du sikkert ved, trives skimmelsvamp i fugtige miljøer. Ved RH over 70 % aktiveres skimmelsvampesporer og formerer sig, hvilket fører til skader. Disse kan være overfladiske og relativt nemme at fjerne, eller dybtliggende og mere krævende. Her er luftfugtigheden et tveægget sværd – vi ønsker lav RH for at forhindre spredning, men høj RH gør ozon mere effektivt til at dræbe skimmelsvampe.

Sporerne bliver tørre og inaktive ved lav RH, hvilket gør det sværere for ozon at reagere med dem. Ved RH under 45 % er ozonets effekt på skimmelsvamp minimal, selvom lugten stadig fjernes effektivt, hvilket uddybes nærmere her. Det skyldes, at sporerne bliver hårdere og sværere at trænge igennem – sammenlign med forskellen mellem at trykke hul i et majskorn og et popcorn.

Bakterier og virus
Bakterier og virus reagerer på mange måder som skimmelsvampesporer – ved lav RH tørrer de ud og bliver mindre sårbare over for ozonets oxiderende effekt. Ved standard RH, 40–60 %, har ozon stadig en vis effekt, men ikke på det niveau, som kræves i hospitaler og laboratorier. Her kræves RH over 90 % og højere ozonkoncentrationer end dem, kommercielle generatorer kan producere (20–25 ppm).

Der er dog forskel afhængigt af, hvor i det spænd man befinder sig – selvom data ikke er entydige. En undersøgelse viste, at 99 % af virus blev inaktiveret ved 55 % RH, mens en anden kilde hævder, at der ikke er nævneværdig forskel mellem 35 % og 55 % RH. Uanset præcise grænser er det dog tydeligt, at høj RH er positivt for eliminering af bakterier og virus.

Konklusion
Hvordan skal man så forholde sig, når luftfugtigheden både har fordele og ulemper – uanset om den er høj eller lav? En naturlig luftfugtighed inden for det standardmæssige interval på 40–60 % er en gylden middelvej, hvor ozon er effektivt mod både lugte og mikroorganismer. Private hjem har ikke samme krav til sterilisering som hospitaler og laboratorier, så overlad håndteringen af iltflasker og reguleringen af luftfugtigheden til professionelle lugtsaneringsfirmaer, som kan sikre den præcist optimale procent.

Hvis du har spørgsmål om ozon eller har brug for rådgivning baseret på dine specifikke forhold, er du velkommen til at kontakte os hos OzonStockholm: